6 typiske begynderfejl
i friluftslivet

Her er en række begynderfejl og gode råd enhver vandrer bør undgå.

For tung rygsæk

Ekstra udstyr bliver hurtigt til mere vægt. Start med det nødvendige.

Du sparer på fodtøjet

Sko er det første, der er værd at bruge penge på. Gå dine egne til, før du tager afsted.

Glemmer kulden fra jorden

Selv en god sovepose bliver kold, hvis underlaget ikke isolerer. Tag også varmt tøj med til natten.

Du har valgt bomuld

Bomuld holder på fugten og gør dig kold. Vælg uld eller syntetisk tøj, og tag det på i lag.

Starter for hurtigt

Mange begyndere går for stærkt fra start og løber tør for energi. Gå i et roligt tempo, og hold korte pauser.

Ingen lys med

Mørket kommer tidligt, så lygten skal være med. Har du glemt en lygte, har de fleste mobiler en lommelygte.

Ofte stillede spørgsmål

Tre personer holder pause sammen i skoven.

Kan jeg tage børn med på tur?

Ja. Der er ingen fast minimumsalder, men til den første sheltertur er børn fra ca. 4–5 år ofte et godt udgangspunkt. Vælg en kort tur, mildt vejr og et shelter tæt på parkering og toilet.

Hvad er reglerne med hund?

Du må gerne tage din hund med, men den skal være i snor i skoven.

Skal jeg booke et shelter, eller hvad betyder først-til-mølle?

Det afhænger af shelteret. Nogle shelters kan bookes på forhånd, mens andre fungerer efter først-til-mølle-princippet. Tjek altid den enkelte shelterplads, inden du tager afsted.

På Naturstyrelsens bookbare shelters giver en booking fortrinsret til selve shelteret – ikke til hele området.

Hvad hvis shelteret allerede er optaget?

Ved et først-til-mølle-shelter kan andre have taget pladsen før dig. Hav derfor gerne en alternativ shelterplads i nærheden, som en plan B.

På mange af Naturstyrelsens primitive overnatningspladser må du også slå dit eget telt op ved siden af, hvis shelteret er fyldt.

Er der toilet og drikkevand ved shelteret?

Ikke nødvendigvis. Nogle shelterpladser har både toilet og drikkevand, mens andre ikke har nogen af delene.

Tjek faciliteterne på den enkelte plads inden turen, og medbring vand, hvis du er i tvivl.

Hvor længe må man blive i et shelter?

Det er forskelligt afhængigt af hvem der forvalter området. Som udgangspunkt må du:

  • Blive op til 2 nætter samme sted ved Naturstyrelsens primitive overnatningssteder
  • Blive én nat samme sted på fri teltning områder
  • Ved bookbare shelters må du blive der i det tidsrum, du har booket.

Efter første tur

Hvad er dit næste skridt?

  • Prøv en ny årstid

    Samme tur føles helt anderledes i en anden sæson.

  • Prøv to nætter

    Gå lidt længere, og sov to forskellige steder.

  • Lær bålmad

    Fra snobrød til fisk, du selv har fanget.

  • Byg grejet op over tid

    Køb det, du savnede, ikke alt på én gang.